BRAND JOURNALISM - journalistik for virksomheder

Du har sikkert hørt, at ”facts tell, stories sell”. Og du er sikkert også bedre til at huske gode historier end kedelige facts. Det finder flere og flere virksomheder og organisationer ud af, og som virksomhedsejer kan du bruge dine gode historier til at skabe mere synlighed og mere forretning – hvis du altså kan finde og fortælle dem.

Det kaldes Brand Journalism – eller corporate storytelling – en ny slags journalistik for erhvervslivet (i en variant også kaldet Content Marketing – kært barn har mange navne).

Din virksomhed kan bruge Brand Journalism til at skille sig ud. I kan have en aktiv nyhedsside med gode historier, features, interviews med meningsdannere, infographics og lækre fotos.

7 principper for Brand Journalism – a la Strup & Strup

  1. Gode historier fortalt med journalistiske værktøjer
  2. Organiseret og filtreret i en newsdesk
  3. Gennemsigtighed i afsender-forhold
  4. Læseværdigt, brugbart og underholdende
  5. Ærligt og uden propaganda
  6. Er målbart og sigter mod mere forretning
  7. Støtter virksomhedens eller organisationens overordnede strategi

I har også gode historier

Alle virksomheder har en række interessante historier, som kalder på at blive fortalt. Brand Journalism er et fantastisk supplement til sociale medier, traditionel markedsføring, reklamer og PR, fordi det har et større skær af seriøsitet over sig.

Det viser ægthed og autenticitet, som både virksomheder og kunder efterspørger. Altså historier om rigtige mennesker og rigtige løsninger – på rigtige problemer.

Sådan kan I arbejde med Brand Journalism hos jer

  1. Kig på jeres målgruppe – hvilke historier fra virksomheden/organisationen er de mon interesserede i at høre?
  2. Hvor færdes de – online og offline?
  3. Kend nyhedskriterierne (aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation)
  4. Se på jer selv med en ”journalists øjne”. Har I en god historie? (ja, I har!)
  5. Afsæt tid og/eller penge til indsatsen og tænk i synergi mellem jeres kanaler.
  6. Hyr eventuelt professionel hjælp til at lægge en strategi og komme i gang med arbejdet.
  7. Evaluer efter et halvt år – fungerer det for jer? Hvad skal der skrues op for?

Vi brænder for Brand Journalism. I vores øjne forener det de gode historier med god markedsføring. What’s not to love?

Book et møde i dag ved at kontakte os
– vi byder på en kop god kaffe og ser på, hvordan vi kan hjælpe dig