0

4 tips til dig med lokale kunder Hold fokus

  • Har I kunder i Timbuktu, når I kun arbejder på dansk?
  • Kommer de fleste kunder fra Skagen, når I har butik i Svendborg?
  • Sælger I de fleste af jeres ydelser til kunder i Herlev, men har jeres kontor i Hjørring?

Måske. Måske ikke.

For selvom der skrives og snakkes meget om globalisering og eksport, så er der rigtigt mange brancher, der primært henter kunder lokalt – også selvom de i princippet lige så godt kunne komme fra hele landet eller endda hele verden.

Vi skal ikke gøre os kloge på, hvorfor det er sådan.

Vi kan kun konstatere, at det er et faktum.

Derfor råder vi altid vores kunder til (også) at tænke lokalt, når de planlægger deres kommunikation og markedsføring.

Sådan finder dine lokale kunder dig

Her er 4 lige-til-at-gå-til tricks, du kan gøre lige nu.

  1. Sørg for, at mindst én af jeres sider på jeres hjemmeside er optimeret med geografiske søgeord. Ud over jeres egen by, kan det være nærliggende større byer og måske jeres landsdel. I skal sørge for at skrive disse bynavne på en naturlig måde i teksten – og jeres eget bynavn skal I skrive i overskriften.
  2. Opret jeres virksomhed på Google Business.
  3. Når i skriver opslag på jeres facebook-side, så målret med jævne mellemrum din opslagsannoncering lokalt – og husk at være aktiv på andre lokale sider.
  4. Overvej at bruge din egen og den øvrige ledelses personlige profiler mere aktivt; I har formentlig et meget stort, lokalt netværk.
Skrevet af den - Kategori Strategisk kommunikation


Gitte Glibstrup

Gitte er direktør og partner i Strup & Strup. På bureauet arbejder hun særligt med projektledelse, digitale løsninger og strategisk brug af sociale medier. Når hun ikke spiller fodbold eller Olsen med sine tvillingedrenge fra februar 2009, nørder hun i køkkenet eller drømmer om sin næste rejse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *