0

3 genveje til mere kreativitet

En af grundene til, at vi synes Brand Journalism er så sjovt og udfordrende at arbejde med, er, at det er nødvendigt at bruge både sine kreative sider og de mere analytiske, strukturerede og strategiske kundskaber.

Og er der noget bedre at end af få lov at bruge hele sig selv i løsningen af en opgave? Nej, vel!

Men i dag skal det handle om kreativitet.

For den kan heldigvis nurses, læres og dyrkes.

Nogle tror, at kreativiteten er sådan en flagrende muse i løse gevanter, som kommer eller ikke kommer, som det passer hende.

Sådan er det ikke.

Hør bare succes-forfatteren Stephen Kings beskrivelse af kreativitet (frit efter hukommelsen fra Kings bog “om at skrive”:

“Kreativiteten er snarere en sur alt-mulig-mand, der har kontor i kælderen. Han har arbejdsbukser på, og bærer altid rundt på en fyldt værktøjs-kasse. Hans bord og opslags-tavle er fyldt med notater og post-its, for han har mange opgaver.

Så sender du bud efter ham, er det bare med at være klar, når han finder tid til at kigge forbi. For er du ikke hjemme, når han kommer, så går han igen og kommer først – måske – tilbage, når det passer ham!”å

En af de gamle store malere var inde på samme tankegang, da han som gammel blev spurgt om, hvorfor han dog blev ved med at gå i atelieret hver dag?

“Jo, for når inspirationen kommer, vil jeg være sikker på, at jeg er på arbejde.”

Så han rensede sine pensler. Lavede farveprøver. Tegnede skitser. Bladrede sine gamle skitser igennem.

Bliv mere kreativ med disse 3 genveje

Er du klar? Sæt i gang!

Genvej nr. 1:

Sørg for at arbejde med det, du gerne vil være kreativ med

Hold dine kundskaber ved lige og skriv, tegn, strik, lav mad … Hvad som helst, hvor du bruger DINE kreative evne. Men lad være med at vente på kreativiteten.

Genvej nr. 2:

Tillad dig selv at holde fri

Weekendavisens dygtige chefredaktør Anne Knudsen siger meget rammende: “Dem, der ikke kan finde ud af holde rigtigt fri, kan heller ikke finde ud af at arbejde rigtigt.”

Genvej nr. 3:

Saml et inspirationslager

Vi Strupper samler på udklip, nyhedsbreve, citater, bøger – og ordbøger. En synonym-ordbog er et rigtig godt værktøj, hvis du går helt i stå – i hvert fald hvis du arbejder med ord. Den er nok ikke så meget værd, hvis du bruge ler til dit kreative udtryk.

 

 

Skrevet af den - Kategori Content Marketing


Gitte Glibstrup

Gitte er direktør og partner i Strup & Strup. På bureauet arbejder hun særligt med projektledelse, digitale løsninger og strategisk brug af sociale medier. Når hun ikke spiller fodbold eller Olsen med sine tvillingedrenge fra februar 2009, nørder hun i køkkenet eller drømmer om sin næste rejse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *