Et drys humor gør dig ikke kun uimodståelig at lytte til. Det er også et stærkt kommunikativt værktøj. Lær hvorfor, og hvordan du bruger humor i din kommunikation.
Ved du, hvordan man får en fisk til at grine?
Man putter den i kildevand.
Der er nu intet som humor, der bryder isen, vel?
Men … Måske ikke med farjokes. Og måske slet ikke, når man ikke er far. Og vil vise potentialet i humor.
Elendigt eksempel! Men samtidig understreger det den pointe, vi håndfodrer dig med i dag.
Derfor … Brug humor i din kommunikation, for humor er et særdeles skarpt våben i din kommunikation – når du altså bruger det rigtigt.
Giv os fem minutter. Så forklarer vi, hvad du vinder med et drys humor i din kommunikation, og hvordan du undgår en brutal forbier.
Humor giver appetit og gør dit budskab let spiseligt
Når mennesker mødes, bruger vi tid på at spore os ind på hinanden. Vi bruger ofte humoren til at tjekke, om vi er på bølgelængde. Hvis du siger noget sjovt, og den anden opfanger det, er der forbindelse.
Og dét kan du bruge i din kommunikation.
Humor har de strategiske fordele, at det:
- holder modtageren opmærksom
- opretter forbindelse imellem jer
- får dig til at fremstå uformel, afslappet og ikke selvhøjtidelig
- opbygger troværdighed
- skaber sympati.
Det er altså ikke bare et hyggeligt indslag, der får målgruppen til at smile. Det er også et effektfuldt værktøj, som gør dit budskab appetitligt – så det bliver hørt og husket.
Og det er vel hele pointen med din kommunikation?
Er humor for alle?
Inden vi i kor råber ”JA!” trænger et indre billede sig på.
Bedemand.
Nej. Alle kan nok ikke bruge humor. Ikke fordi bedemænd ikke er sjove. Fordi modtagergruppen ikke er et sted, hvor de kan rumme det.
Humor er situationsbestemt. Det kan blive følsomt og tangere til farligt. Men den lader vi lige hænge lidt.
Kan politiet bruge humor? Som borger har man vel brug for, at ordensmagtens ord er lov – ikke en kode, hvor du skal skelne ironi fra virkelighed?
Alligevel slipper Nordsjællands Politi beundringsværdigt afsted med et glimt i øjet, f.eks. på Facebook.
Effekten? De får markant større rækkevidde, fordi de bruger humor. Fordi de er interessante at lytte til.
Hvad så med svære emner? Kræft f.eks.? Kan man gøre grin med det?
Svaret er faktisk ja. Måske husker du kampagnen ”De 7 tegn”. Kræftens Bekæmpelse satte fokus på symptomer på kræft fra en humoristisk vinkel. Uforklarligt vægttab blev f.eks. illustreret som en midaldrende mand, der som tilskuer til en fodboldkamp tabte bukserne i sin måljubel.
Kræft er et svært emne. Mange lukker øjnene for en alvorstung video om at gå til lægen i tide. Men det humoristiske tvist serverede budskabet så elegant, at det gav et smil på læben i stedet for ondt i maven.
Hvad hvis jeg ikke er spor sjov?
Kan man være sjov på kommando? Sætte humor på formel? Lære at være sjov?
Vi er overbeviste om, at du har humor. Hvor ofte smider du ikke en sjov kommentar i tale?
Prøv det i dit skriftsprog. Når vi skriver, bliver vi småformelle – men det er en fejl. Du har netop brug for charmen til at fastholde læserens opmærksomhed. Giv slip, og lad din naturlige humor skinne igennem.
Men ja. Man kan faktisk sætte humor på formel. Og selvom du ikke skal analysere dig sjov, kan det måske inspirere dig til, hvordan du griber humoren an.
1. Genkendelighed
Find en fællesnævner mellem dig og din målgruppe. Noget, I begge kan se det komiske i. Tag f.eks. udgangspunkt i dig selv eller din virksomhed med en sjov, skør eller småpinlig anekdote, der vækker forløsende genklang hos modtageren.
2. Uoverensstemmelse
Du opbygger en forventning i hovedet på din modtager og forløser den – med noget andet. Humoren opstår i overraskelsesmomentet. Husker du råddet om udråbstegn i vores guide med det sproglige eftersyn? Udråbstegn betyder som regel, at du har skrevet noget, du godt selv ved, er kedeligt. Og næste råd: ”Læs korrektur!” Det overraskende – og komiske – er her, at vi forbryder os mod vores eget råd og indirekte indrømmer, at det sidste råd er kedeligt.
3. Overlegenhed
I den overlegne humor bruger du humoren til at nedgøre andre og grine ad dem. Det lyder groft, og det er nok ikke her, du skal begynde dit humoreventyr. Men nogle brands formår at gøre det kærligt drillende mod deres konkurrenter – f.eks. Burger King og McDonald’s, Pepsi og Coca-Cola og Meny og Lidl.
4. Forløsning
Den forløsende humor er på spil, når vi ventilerer et svært eller anstrengt emne med humor. Kampagnen fra Kræftens Bekæmpelse er et godt eksempel, men også corona og de ting, virussen afføder. Referencer til covid-19, nedlukning og hjemmearbejde (natbukser, interimistiske videomøde-setup og hyppige besøg i køleskabet), fyger om ørerne på os.
Det er ofte selvironien, vi griber ud efter, og netop selvironi er et godt sted at starte. Det er nemlig svært at komme galt afsted, når du gør grin med dig selv. Derudover virker det enormt sympatisk, når du tør udstille dig selv og fjerner det selvhøjtidelige. Folk er vilde med det.
5. Aktualitet
John Dillermand. Bernie Sanders. Vi kan se, at du er med. Grib det, alle snakker om, og opbyg et øjebliks følelse af fællesskab med dem, der forstår dit hint. If you know, you know.
Sprængfarlig humor
Vi mangler at følge op på det med, når humor bliver farligt. I værste fald dumper dit sjove indspark ikke bare til jorden. Det bliver genstand for kritik.
Vi husker et fagforbund, der ville sprede god stemning på Facebook med muntre opslag om stress. Formålet var at prikke til følgernes selvironi. Men intentionen gik tabt. Medlemmerne delte ikke forbundets ironiske syn på stress. I stedet fortalte de deres dårlige oplevelser om manglende hjælp fra organisationen.
Av. Den gode stemning blev til kritik. Ikke bare af opslagene, men af selve fagorganisationen.
Hvad gik der galt?
Organisationen havde ikke fundamentet i orden. De gav ikke den hjælp, medlemmerne savnede. I stedet gjorde de sig sjove på bekostning af medlemmerne. For det var jo ikke organisationen, der var stressramt.
Men lad endelig ikke denne historie holde dig tilbage. Husk blot at stille skarpt på situationen og overveje, om modtageren har selvironi til at opfange det humoristiske budskab, før du er sjov på andres vegne.
Fem fokuspunkter til effektfuld humor i din kommunikation
I humor bor der altså en risiko, men også en kæmpe styrke for dit budskab og dig som afsender.
Du behøver ikke at være standupper for at give din kommunikation et humoristisk løft. Lad endelig humoren underbygge – ikke overskygge – dine pointer. Less is enough. Tør brug humor i din kommunikation.
Tag disse fem fokuspunkter med dig, når du leger med humor:
- Giv den humor, du allerede har, lov til at skinne igennem i din kommunikation
- Tjek ind med situationsfornemmelsen – synes modtageren også, det er sjovt?
- Brug masser af selvironi – det klæder dig
- Lidt, men godt – humoren skal underbygge, ikke overskygge, dit budskab
- Vær modig – brug humor i din kommunikation.
God fornøjelse med at dele små humoristiske godbidder ud og gøre din kommunikation endnu skarpere.
Fik du læst: 3 skrivetips, der redder dig fra flygtende læsere
