Hvem søger du råd hos, når du vil dygtiggøre dig i at kommunikere godt?
Medmindre du prompte svarer ”En gammel romer!”, har vi et sjovt fif til dig i dag.
De gamle romere og grækere er nemlig et stort forbillede inden for retorikken.
Vi tænker specifikt på Cicero. Og vi tænker på hans retoriske pentagram.
Det her.
Ja. Det ligner en skabelon, der lærer børn at tegne stjerner.
Men se godt efter. Det er nemlig modellen til din fremtidige tjekliste, når du kommunikerer klart.
Det retoriske pentagram – elementerne i enhver kommunikationssituation
Lad os lige præsentere ophavsmanden ordentligt.
Cicero: Romersk politiker og retoriker, der levede i år 106-43 før vores tidsregning. Han opstillede et pentagram, der forklarede de forskellige elementer i enhver kommunikationssituation mellem mennesker.
Snedigt. Og ganske imponerende tiden i betragtning, ikke?
Lad os helt kort gennemgå elementerne i pentagrammet og koble dem sammen med nutiden:
- Taler: Det er dig. Kommunikationens afsender. Hvem er du?
- Emne: Hvad handler kommunikationen om?
- Tilhørere: Dem, du kommunikerer til. Din modtager, din målgruppe, os. Hvem er det?
- Sprog: Den måde, du pakker kommunikationen ind og henvender dig til modtageren på.
- Omstændigheder: Den kontekst, kommunikationen foregår i (f.eks. begivenhedsmæssigt).
Det finurlige ved modellen er, at de enkelte hjørner påvirker hinanden. Emnet er f.eks. ikke kun afhængigt af, hvad du som afsender vil fortælle, men hænger tæt sammen med modtager, sprog og omstændigheder. Og sproget hænger gensidig sammen med taler, modtager, omstændigheder og emne.
Og så videre. Vi kan se, du har fanget pointen.
Men helt ærligt. Noget er der vel sket på den kommunikative front siden år 143 før vores tidsregning?
Ja. Det er der jo. Og derfor vil vi gerne udvide det smukke pentagram til en model, der trækker nutiden ind.
Det retoriske kompas
Som du kan se, har det lidt flere pile end pentagrammet.
Modtager er ikke længere en af pilene, men placeret midt i kompasset. Det er det, fordi modtageren er helt central.
Taler svarer til afsender.
Omstændigheder svarer til kontekst.
Og sprog svarer til genre og form.
Herudover er der et par nye pile.
Formål: For at nå dit mål må du forholde dig til, hvad du ønsker af kommunikationen.
F.eks. at:
- informere
- undervise
- underholde
- sælge
- støtte
- skabe relation.
Medium: Den helt store forandring er det medie, vi kommunikerer gennem. Hvor det tidligere kun var højtstående mennesker, der talte, kan alle nu kommunikere til en bred gruppe med internettet som medie.
Mediet er afgørende for, hvordan du former din kommunikation. F.eks. skal svesken på disken i en vis fart, når du skriver webtekster, mens en digtsamling eller lærebog kan dvæle lidt mere ved detaljerne.
Forløbet: Tænk over, hvilken rækkefølge du kommunikerer du dine budskaber i. Igen: Tilpas forløbet efter de andre pile i kompasset – hvem kommunikerer du til, hvilket medie bruger du, i hvilken kontekst osv.
Kom hele vejen omkring i din kommunikation
Som både pentagrammet og kompasset så fint viser, er det ikke nok at vide, hvad du vil fortælle, når du kommunikerer.
Hverken på Ciceros eller på din tid.
Tænk alle elementerne ind i din kommunikation, og forbind dem til hinanden – med udgangspunkt i modtageren. For hvis din modtager springer overbord, så kommunikerer du ud i ingenting. Og så er afstemningen med sprog, formål og medie altså ikke mange romerske potter værd.
Så send en tanke til Cicero, pentagrammet og det retoriske kompas, næste gang du kommunikerer. På den måde sikrer du dig at komme hele vejen omkring de vigtige elementer i kommunikationen.
