Brug dig selv og fortæl jeres gode historier, hvis I vil have fat i den travle forældregeneration.
(Dette indlæg har tidligere været bragt i magasinet “Kirken underviser“)
Vi forældre er ret svære at få i tale. Der er nemlig hele tiden mange, som vil have fat i os.
Forretninger og virksomheder vil sælge os ting til os selv og vores børn …
Idrætsforeninger vil have vores børn til at gå til sport og os til at stille op som træner, holdleder, bestyrelsesmedlem …
Skolen og SFO’en inviterer til forældre-arbejds-weekender, forældrekaffe, forældremøder …
Mormor og morfar vil gerne se os til i pinsen, oldemor spørger om vi kigger forbi i påsken, farmor og farfar inviterer på weekendtur i efterårsferien…
Hov – fik jeg nævnt, at de fleste af os også har et arbejde? Med tilhørende sociale arrangementer?
Og kirken vil gerne have, at vi kommer til gudstjeneste, foredrag og koncerter.
Det er ikke for at tage modet fra jer. Men I skal virkelig gøre jer umage, for det er ikke fordi, vi sidder hjemme og keder os.
”Know, like and trust”
Så hvordan gør I jer umage?
I kan for eksempel arbejde med den model, man kalder ”know, like and trust.”
Første skridt ”know” handler om, at jeres målgruppe – i dette eksempel forældre-generationen mellem 25 og 50 – skal opdage, at I er der.
Jo, jeg ser da kirkebladet, men jeg har endnu til gode at se et kirkeblad, der kan konkurrere med Netflix, Alt for Damerne og Facebook.
Så hvordan får I os ellers i tale?
Det gør I ved en meget aktiv indsats på sociale medier, i det lokale dagblad, de lokale ugeaviser og idrætsforeningens (og alle de andre lokale foreninger) klubblad.
Det et stort arbejde
I skal gøre jer klart, at der faktisk skal rigtig meget til at blive hørt midt i verdens larm.
Eksempelvis kræver en facebook-side et opslag mindst 2 gange om ugen – og gerne hver dag. Det er også nødvendigt at bruge lidt penge på at annoncere for sin side på facebook og for selve opslagene.
Lokale aviser er for mange af os i forældregenerationen stadig en kilde til viden om vores lokalområde. Derfor bør en del af jeres strategi være altid at sende en mail eller pressemeddelelse til redaktionen, når I arrangerer noget. Og I bør også tage et billede og sende en tekst senest dagen efter arrangementet, som fortæller lidt om det.
Har I et elektronisk nyhedsbrev I jeres sogn?
Hvad nu, hvis I fremover spurgte alle dåbsfamilier og bryllupspar, om de ville modtage et elektronisk nyhedsbrev fra jer en gang om måneden?
Hvad nu, bvis I i nyhedsbrevet arbejdede med brand journalism – altså gjorde jer umage for at skrive om emner, som rent faktisk kunne interessere os forældre – for eksempel:
- Hvordan forklarer man et barn, hvad der sker, når mormor eller oldemor dør?
- Hvad kan tro betyde for et barn?
- Hvordan formidler man sin egen tro til børnene?
- Hvad hvis mor og far ikke tror på det samme?
Den lokale præst
Andet skridt er ”like”. For jeg skal også kunne lide jer. Og helt specifikt skal jeg kunne lide den lokale præst.
Det er ham eller hende, der er afgørende for, om jeg vælger at bruge min tid sammen med jer, i idrætsforeningen eller på Netflix. Så derfor er jeg som kommunikationsrådgiver nødt til at spørge dig om det samme, som jeg spørger enhver virksomhedsleder om:
Er du sikker på, at du rent faktisk har lyst til at blive synlig?
Jeg mener: Det er ikke nok at stå på prædikestolen om søndagen. Der er du en institution, og den er jeg tæt på ligeglad med.
Nej, jeg vil gerne komme – hvis jeg kender dig og kan lide dig. Altså dig personligt.
Derfor: Du må bringe dig selv i spil. Vise mig lidt af dig selv. Det kunne være, at du på sognets facebook-side eller endnu bedre på din egen facebook-profil skrev personlige opslag som:
- Jeg holder selv af den her samle fordi …
- Det her tekststykke betyder noget for mig fordi …
- Jeg beder selv, når …
Social proof – og tillid
Det tredje trin handler om ”trust” – tillid.
For I kæmper også med mine forestillinger om, hvad kirken og dens fællesskab er. Jeg tror, at det mest for gamle, reaktionære mennesker, som sikkert vil se fordømmende på mig.
Tager jeg fejl? (Det håber jeg!)
Men så vis mig det. Tag billeder til arrangementerne. Få nogen til at fortælle, hvad de fik ud af komme. Hvad kirken betyder for dem. Hvad den lokale præst har udrettet for byens børn.
Mekanismen er fuldstændigt, som når en virksomhed beder kunderne om testimonials. Det kaldes social proof, og hvis jeg får en fornemmelse af, at dem, jeg kender og sammenligner mig med, kommer i kirken, så gør jeg også. For jeg vil ikke være udenfor.
Social proof er med til at opbygge den tillids-faktor, som er vigtig i enhver relation.
I har de gode historier
Jeg mener, at kirken har potentiale til at fange ”sådan nogen som mig”. Jeg er interesseret i mit lokalsamfund. Jeg er kultur-kristen (måske endda mere end de fleste). Jeg interesserer mig for tro og dybe emner, og jeg vil faktisk gerne give det videre til mine børn.
Men skal jeg vælge jer en søndag formiddag eller en torsdag aften, så skal I gøre jer selv interessante for mig.
Det lyder ikke særligt kirkeligt at sige det, men overordnet er vi alle sammen tunet ind på radio-stationen WII FM (whats in it for me), og det skal I være klar over. Fortæl de gode historier, lad mig lære jer at kende og lad mig se ind bag kulisserne, så jeg bliver nysgerrig efter at se mere.
Amen.
5 gode råd til at komme i gang!
- Hvem er din målgruppe? Har du et skarpt billede af din målgruppe, kan du meget nemmere kommunikere direkte til den. Som man siger: Hvis du taler til alle, taler du til ingen!
- Hvor finder du din målgruppe? Er de på facebook? Linkedin? Instagram? Læser de altid den samme avis eller det samme fagblad? Når du kender din målgruppe, ved du også hvor den færdes. Og så skal du være der.
- Lav din egen ”kanal-søgning” – hvor kan du kommunikere med din målgruppe. Kanaler er for eksempel: Pressen (husk også at tænke på alle de andre lokale medlemsblade, der sikkert med kyshånd vil tage mod relevant indhold). Sociale medier: Sognets facebook-side, men også din og de øvrige ansatte og frivillige omkring kirkens egne profiler. Elektroniske nyhedsbreve/inspirationsbreve. Kirkebladet.
- Læg en plan for dit indhold. Hvilke opslag på facebook og instragram? Nyhedsbreve? Hvad skal i kirkebladet? Hvilke historier kan bruges til avisen? Det en stor fordel at lægge en plan, fordi noget af dit indhold kan bruges mere end et sted. Det tager tid at skrive planen første gang, men i længden sparer den dig tid og ærgrelser.
Fik du læst: Sådan hjalp 450 personer Horsenes Klostersogn
