0

Ved du, hvad du vil med din hjemmeside?

Vejen til succes

“Hvad vil I gerne med jeres hjemmeside?”

Det er efterhånden et af de første og faste standard-spørgsmål fra os Strupper til vores kunder, når vi mødes til den indledende snak (eller tager den i telefonen).

Men vi sank lige en ekstra gang, da svaret lød:
“Vores hjemmeside skal generere 50 mill. kr. i omsætning om året.”
Det var ikke for sjov.
Kunden mente det faktisk helt alvorligt.

Det var fantastisk. For her var nogen, som var helt bevidst om, hvad de ville med hjemmesiden. De ville have ordrer. Store ordrer. Og flere af dem.
De havde heldigvis erfaringer, som gjorde, at tallet ikke bare var grebet ud af den blå luft. Og de var klar til at investere en hel del penge i at nå målet.

Du kan sagtens gøre dem kunsten efter – måske ikke lige det med omsætningen på 50 mill. kr. (og dog hvorfor skulle du ikke også det???) – men tankegangen. Så derfor spørger vi dig nu:

“Hvad vil DU med DIN hjemmeside?”

  • Skal den skaffe dig kunder?
  • Hvad skal de købe?
  • Hvordan skal de købe det?
  • Hvornår skal de købe det?
  • Når potentielle kunder har googlet sig frem til den, skal de så tilmelde sig dit nyhedsbrev?
  • Skal dine kunder selv finde svaret på deres spørgsmål i stedet for at ringe og forstyrre dig med standard-spørgsmål som “hvornår har I åbent” eller “hvor meget koster det at få dig til at …?”
  • Skal dine kunder bestille en tid?
  • Skal den være en slags portfolio, hvor du kan henvise kunde-emner til at se eksempler på dit tidligere arbejde?

Når du ved, hvad du vil med din hjemmeside, er tiden kommet til en vurdering.

Får du det ud af din hjemmeside, du ønsker?

Ja, vi ønsker os alle sammen større, spændende kunder med gode, velbetalte opgaver. Men hvor mange af dem skal din hjemmeside skaffe dig hvert år?
En?
To?
Ti?
Hundrede?
Tusind?

Hvor mange af “A” skal du sælge i din webshop? Hvor mange af “B”?

Når du ved, hvad du vil have, at din hjemmeside skal skaffe dig, kan du bedre vurdere, hvad du kan tillade dig at investere for at få det.

Altså, hvis du ved, at dine kunder plejer at købe maskiner hos dig til en værdi af 10 millioner kroner stykket, og du formoder, at din hjemmeside bare en gang om året kan skaffe dig en sådan kunde – ja, så kan det godt betale sig at bruge 50.000 kr. på en tekstforfatter til at skrive tekst til din hjemmeside.

Så: Hvor meget er det, du gerne vil have, din hjemmeside skal gøre for dig, værd?
Hvad er en ny kunde værd for dig?
To nye kunder?
Ti nye kunder?

Hvad skal der til for, at din hjemmeside gør det for dig, du gerne vil have – hvilken investering og indsats kræver det af dig?

 

Billedet er hentet hos http://www.freedigitalphotos.net.
Skrevet af den - Kategori Strategisk kommunikation


Jeannette Refstrup

Jeannette Refstrup er partner og direktør i Strup & Strup. På bureauet arbejder hun særligt med corporate branding, krisekommunikation og forandringskommunikation. Jeannette bor i Horsens med sin mand og to sønner - og bruger fritiden på at høre country-musik, lave mad og gå ud til forskellige kulturelle oplevelser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *