NYHEDSBREVE - viser jeres ekspertise

Nyhedsbreve – som også kaldes email-markedsføring – er et af de stærkeste medier til at bygge relationer mellem jer og jeres interessenter. Et nyhedsbrev er ligesom en vareprøve i Matas.

Nyhedsbrevet skal give jeres interessenter forsmag på, hvad I tilbyder dem, så de bliver ”sultne” efter at få mere og får lyst til at læse mere på hjemmesiden, komme til jeres arrangementer eller hvad det nu måtte være, I gerne vil have dem til.

Men rigtigt mange virksomheder får enten ikke skrevet nyhedsbrevet regelmæssigt, eller også bliver det et “bla bla” nyhedsbrev om nyansættelser, nye kunder og andet, som i virkeligheden er ret ligegyldigt for potentielle kunder.

5 gode råd, når du vil arbejde seriøst med e-mail marketing

  1. Bestem dig for, hvad dit nyhedsbrev skal gøre for dig. Skal det sælge? Er det primært et branding-redskab? Skal det bruges til at tiltrække de rigtige medarbejdere? Eller er det i virkeligheden mere et internt nyhedsbrev, du har behov for?
  2. Sæt dig ind i din målgruppe. Skab gerne en persona.
  3. Skriv i en konkret og personlig sprogtone. Du skriver til en enkelts personlige indbox – og vedkommende læser din mail i al hast i frokostpausen eller på telefonen på vej til et møde.
  4. Skab værdi for din målgruppe. I nogle brancher handler det stort set udelukkende om priser og rabatter. Men særligt i B2B bør du være bevidst om, at du kan nå langt ved at dele ud af din viden.
  5. Skriv tit. Vi anbefaler minimum 10 nyhedsbreve om året for at bevare den trods alt ret løse relation, du har til dine nyhedsbrevs-modtagere. I er jo ikke bedste venner.

Nyhedsbrev er billig markedsføring

Et elektronisk nyhedsbrev er god og billig markedsføring – også selvom du bruger professionelle til at skrive det!
I samarbejde med jer lægger vi en plan for, hvad nyhedsbrevene skal handle om, og så vil vi naturligvis gerne skrive nyhedsbrevene også.

Vi er store fortalere for en sammenhængende markedsførings- og kommunikationsindsats og mener, at du får størst af effekt af dine nyhedsbreve, hvis de for eksempel tænkes strategisk med indhold og tekst på din hjemmeside samt dine pressemeddelelser.

Prisen i et tilbud fra Strup & Strup omfatter idéudvikling, rådgivning og tekst – men ikke de tekniske systemer, grafisk opsætning og udsendelse. Vi samarbejder med flere webudviklere og grafikere og påtager os gerne projektlederrollen, hvis det ønskes.

Kontakt os og hør mere – vi vil gerne hjælpe dig videre med dine nyhedsbreve.

Jeannette Refstrup tlf. 40 25 58 47.
Gitte Glibstrup tlf. 25 28 90 33.