0

Hvordan bruger man Youtube i markedsføring? - og sådan bliver du powerbruger

Video killed the radio star – og den stopper ikke ved lydmediet. Ifølge softwarevirksomheden HighQ vil video udgøre 79% af brugernes internettrafik i 2018. Det kan ikke ignoreres, men hvordan får du fulgt med i den flygtige videostrøm og bliver skarp på Youtube markedsføring?

YouTube er den primære distributionskanal for videoer, og jeg er nok noget nær en gennemsnitlig YouTubebruger: Jeg bruger som regel over en time om dagen på YouTube.

Jeg bruger det til underholdning, musik og til viden om alle mulige emner. Jeg har derfor samlet tips, do’s og dont’s, du kan tænke over, når du vil bruge Youtube som enten almindelig forbruger eller som marketingskanal. De har også været lagt op på vores egen Facebookside som en serie i de seneste uger under navnet ‘YouTips’,

Vi starter med at højne dit eget aktivitetsniveau, fordi du skal kende det medie, du vil arbejde med.

 

Sådan bliver du powerbruger

Det første tip er et link, som jeg bruger meget. Det er kanalen ’Populært på YouTube – Denmark’. Det er en oversigt over de mest populære videoer, danske eller internationale, hos de danske brugere.

Abonnér på listen og tjek den regelmæssigt, så du ved, hvad der rører sig. Det er lidt sjovere at være med fra start end at hoppe på viralitetstoget efter 2 måneder.

https://www.youtube.com/channel/UCXYjjd14Gam3o7NY9s5M8sg/videos

Nu har du forhåbentlig abonneret på én kanal – men er der ikke lidt tomt? Lad os fylde lidt flere på og organisere dem.

Til at starte dit feed godt op har du her en liste fra DailyTekk med 100 kanaler, du bør overveje at abonnere på, delt op efter emner og kategori. Du søger på kanalen, og i kanalens højre hjørne ligger ’abonner’.

Når du har valgt nogle kanaler, du synes er interessante, er mit råd at tilføje:

https://www.youtube.com/feed/subscriptions

til dine bogmærker frem for Youtubes normale startside. På den måde fungerer det mere som dit Facebook feed, hvor du ser videoer fra dem, du abonnerer på uden en masse støj. Så bliver det i højere grad en del af din rutine, og du kender brugernes forudsætning for at se videoerne.

 

Hvordan bruger jeg det så til marketing?

Jeg synes personligt, og jeg ved, at mange andre deler den holdning, at det er træls at se på reklamer inden videoen (medmindre den er VIRKELIG god), fordi den tvangsudskyder min underholdning. Jeg er til gengæld stor fan af sponsoreret indhold – HVIS det bliver gjort rigtigt. Sponsoreret indhold er, hvor du betaler en Youtuber (ejeren af en Youtubekanal) for at inddrage dit produkt i en video.

Det giver ikke gode resultater at tage den første Youtuber, hvis din virksomhed og Youtuberen ikke deler målgruppe. Din reklame for værktøj virker ikke, hvis du får en makeup-kanal til at promovere det. Til gengæld kunne en makeupvirksomhed sponsorere forskellige produkter, som hun kan bruge til en udfordring eller et tema, med god effekt.

Jeg har derfor fundet to eksempler, som gør det elegant og sjovt og dermed bliver godt content.

Den danske.

Den engelske (en personlig favorit hvad det angår ’diskret’ annoncering):

 

Hvis du vil bruge en Youtubekanal til marketing, kan du abonnere på en række af dem, du overvejer at kontakte og over en længere periode se, om de appellerer til din målgruppe samt hvor høj aktivitet, der er på og om kanalen (Hvor mange videoer bliver lagt op? Hvor mange ser dem? Hvor mange liker?)

Hvis din målgruppe er dansk, kan du gøre det så simpelt som at skrive for eksempel ’dansk makeup kanal’ eller lignende for at finde egnede kanaler.

 

Hvad skal jeg så lægge op?

Når du har valgt en kanal, skal der laves content. Hav en dialog med Youtuberen om hvad videoen skal handle om eller giv frie rammer. Nu vil jeg lade dig flyve frit, men du slipper ikke uden et sidste råd – det største don’t på Youtube (og generelt på nettet): Fellow kids fælden.

Navnet er inspireret af Steve Buscemi i TV-serien ”30 Rock”, hvor han som privatdetektiv infiltrerer en high school forklædt som ung. Han tror selv, han er ung med de unge, men alle har selvfølgelig gennemskuet ham.

 

 

Det er cirka den samme effekt, det har, når du som virksomhed hopper med på virale bølger ’for det vil de unge have’. Nej – de unge vil ikke se din virksomhed danse Harlem Shake, snakke i emojis eller ’meme’ jeres budskaber. Det bliver anstrengt, og det fungerer meget bedre at snakke til dem med humor, virksomheden selv skaber og forstår. Det er godt content.

 

Ole
Skrevet af den - Kategori Sociale Medier


Ole

Ole er journalist og tekstforfatter i Strup & Strup. På bureauet skriver han artikler, webtekster og meget mere. Han er født og opvokset Sallingbo, og når han ikke arbejder, leger han med gadgets eller ser fodbold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *