Medlemskommunikation: Magasinet Bueskydning

Skrevet af Jeannette Refstrup

Foto: Eva Kristensen

  • OL-skytte Maja Jager om at vinde over det mentale pres.
  • Portræt af compound-talentet Mathias Fullerton.
  • Præsentation af Frøbjerg 3D-buebane og Talentcenter Bueskydning.
  • Gode råd fra landstræner David Hauge om at tage springet fra 3D-breddeskytte til eliten.

Det er nogle af emnerne i det nyeste nummer af Bueskydning Danmarks medlemsmagasin, der netop er udkommet.

Vi har glæden ved at have redaktør-tjansen på Bueskydning Danmarks medlemsmagasin, og det er virkelig en fornøjelse at få lov til arbejde med så mange rare og dedikerede mennesker, hvoraf mange yder en stor, frivillig indsats.

Vi lægger et journalistisk snit over teksterne; de skal vinklede, være velskrevne og med journalistisk “udstyr” som for eksempel faktabokse, blå bog og sidehistorier – og samtidig skal magasinet i sin helhed afspejle forbundets strategi, værdier og indsatsområder.

Vi sørger også for:
  • Udfærdige produktionsplan.
  • Redaktionsmøde med organisationens redaktionsgruppe.
  • Tilrettelægge strukturen i magasinet, så det ligner et blad – der skal være et mix af forskellige typer indhold, for eksempel petit-stof, interviews, informationer og news-you-can-use.
  • Planlægge indhold, så det både understøtter strategiske målsætninger og viser bredde.
  • Kontakt og koordinering med dem, der kunne tænkes at have lyst til at bidrage og aftale med dem, hvordan de kan levere tekst og billeder.
  • Rette leveret indhold til, så der er de rubrikker, fremhævede citater med mere, der skal være, og rette sprogligt til.
  • Skrive en del af indholdet.
  • Skaffe billeder og illustrationer.
  • Læse korrektur (med hjælp fra den interne redaktionsgruppe).
  • Lave dummy til bladet til grafikeren.
  • Forslag til følgebrev til magasinet.
  • En serie facebook-opslag om artiklerne i magasinet.

Vi elsker den slags opgaver, hvor vi kan få lov at kombinere to fagligheder; den håndværksmæssige fra journalistikken og den strategiske fra kommunikationen.

Se det seneste magasin her: LINK
 

Vores gode råd:
  • Beslut en fast struktur på magasinet – hvordan skal forløbet af indholdet være?
  • Skab nogle faste formater som for eksempel en Q&A.
  • Overvej at skabe mange indgange til indholdet med for eksempel trompet, rubrik, underrubrik, fremhævede citater, billedtekster, faktabokse, sidehistorier …
  • Udvikl en skriveguide (skriver I f.eks., fx eller for eksempel? % eller procent?).
  • Gem alle billeder – det er altid en udfordring at finde gode billeder i høj opløsning.
  • Overvej, hvordan dele af magasinet kan bruges på andre platforme.

Magasinet er i øvrigt lay-outet af Martin Samsing fra Format.

Eva Kartholm og Tomas Jensen fra Bueskydning Danmark er med i redaktionsgruppen – og så er der et mange forbundsansatte og frivillige, som har brugt tid på at forklare Jeannette, hvad forskellen er på en recurvebue, compoundbue, barbue og langbue.

Du kan se Magasinet Bueskydning her.

Fik du læst: Podcast-vært på ”Klog på gris”

Skal dine tekster være 100 % bedre?

Når du klikker “tilmeld mig” siger du samtidig ja til at modtage digital markedsføring fra os. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Læs mere i vores privatlivspolitik her.

* skal udfyldes

Måske kan du også lide …

Hvad er Employer Branding?

Hvad er Employer Branding?

Employer Branding betyder, at du arbejder med at skabe et stærkt brand, som nuværende eller potentielle medarbejdere finder så attraktivt,...

Hvad er Employee Advocacy?

Hvad er Employee Advocacy?

Employee Advocacy betyder, at medarbejderne virker som ambassadører for virksomheden ved for eksempel at tale pænt om den ude i byen eller...

Skal dine tekster være 100 % bedre?


Få 3 siders tjekliste med 16 punkter + strategiske overvejelser samt huskeregler og kæpheste.

Din tjekliste er på vej, kig i din indbakke.